Stigende temperaturer og mere ekstremet klima generelt, påvirker ikke kun mennesker og andre levende organismer. Alt det vi omgiver os med, og de processer det indgår i, vil på forskelligvis blive påvirket – herunder de mange ressourcer som vi er afhængige af.
Overlappet mellem effekterne af klimaforandringer og ressourceforvaltning er interessant og afgørende at forstå. Materialer og produkter er byggeriets grundpræmis, og som forarbejdede ressourcer, hvad enten de er jomfruelige eller genbrugte, er de altafgørende for, at vi kan opfylde det mest grundlæggende menneskelige behov i behovspyramiden – ly.
Denne artikel er første del af en artikelserie om materialer, resiliens og klimatilpasning.
Værdi for ejendomsbranchen og facility management
Hvad er værdien for bygherrer og ejere ved at have retvisende materialeovervejelser med i deres projekter?
Ejer eller forvalter man en ejendom, der har et sårbart materialevalg vil man opleve større udgifter til drift og vedligehold, da en række materialers holdbarhed vil komme under pres i den nye klimavirkelighed. Nogle vil sprække og knække nemmere, og derfor kræve flere udskiftninger i et fremtidigt marked belastet af forstyrrelser i forsyningskæderne. Hyppige udskiftninger af materialer og produkter bliver både dyrere og mere krævende at gennemføre. Det skyldes, at både tilgængelighed af reservedele og det at koordinere leverancer besværliggøres af, at de områder hvor produkterne produceres er sammenfaldende med de områder, der oplever de kraftigste påvirkninger. Det samme vil påvirke det meget høje forbrug af jomfruelige råstoffer, som er gældende i dag.
Materialer og produkter vil opføre sig anderledes end vi har været vant til, og vil bla. påvirke indeklimaet. Ikke kun vil det blive langt dyrere og sværere at styre i dagligdagen, men det vil også kunne påvirke ejendomsvurderinger og bygningers omdømme.
Kan man derimod eftervise et sundt fremtidigt indeklima vil det kunne afspejles i både bedre udlejningspriser og i reduceret tomgang – og med tiden en højere ejendomsværdi.
Det klimatilpassede – både renovering og nybyggeri – baseret på en forudseende materialestrategi, vil på flere parametre være både værdiskabende og helt igennem nødvendig. Og ikke mindst vil det være en forudsætning for investorer og ejeres omdømme, og evne til at navigere i en ubehagelig lang række af både etiske, miljømæssige og finansielle dilemmaer.
Den store social-uligheds klinge
De sociale og psykologiske aspekter af at have en beskyttende og tryg fysisk ramme omkring sig er indiskuterbare og velstuderede. Men med klimaforandringerne forstærkes den globale sociale ulighed yderligere på en lang række områder. F.eks rammes de fattigste mange steder i verden fordi der bygges lavkvalitets byggeri af lavkvalitets materialer i de mest klimaudsatte områder.
Disse boligområder er samtidig rent investeringsmæssigt ikke attraktive, og genererer som lavindkomstområder færre skatteindtægter, der samtidig skal dække et eskalerende behov for genetablering efter katastrofer samt forebyggende tiltag. Det hænger naturligvis ikke sammen økonomisk, og forstærker blot den sociale ulighed.
I USA konkluderede en rapport fra EPA i 2023, at det at skabe tålelige undervisningsforhold i en tiltagende overophedet virkelighed, vil blive en uoverstigelig opgave, og at skolebørns indlæring, særlig i udsatte områder, vil forringes så meget, at det vil kunne måles på USA’s samfundsøkonomi.
Det er perspektiver, der stiller store krav til alle i værdikæden – fra producenter til rådgivere, arkitekter, udførende, ejere og investorer.
De andre store klinger
Måden hvorpå materialer og ressourcer fordeles er tæt forbundet med social ulighed, men fysikkens love er alle underlagt – uanset social status og geografisk placering.
I en række publicerede artikler omhandlende klimaforandringers mange afledte effekter, tegner der sig et billede af både et forskningsområde, der er i udvikling, men også nogle forhold som vi allerede nu kan begynde at forholde os til.
F.eks hvordan klimaforandringernes stigende temperaturer vil påvirke relationen mellem indeklima og udeluft. (kilde: Mansouri et al, 2022)
Udeluftens stigende indhold af ozon, partikler, NOX og VOC’er som følge af højere temperaturer, vil – når den infiltrerer indeluften – skabe et væsentlig forringet indeklima. PAH’er og benzen vil også i højere grad forurene indeklimaet via ventilationssystemerne, sprækker og åbninger (kilde: Cheng et al)
Men også en række andre scenarier hvor materialers egenskaber sættes under pres, åbner op for en helt anden tilgang til klimatilpasning. Forståelsen af materialers egenskaber, hvordan de vil blive påvirket og de foranstaltninger der nødvendigt må foretages, er helt afgørende for at vi kan indrette os til det hastigt forandrede klima.
Overblik af overlap
Der er mange overlap mellem materialer, resiliens og klimatilpasning. Forskningsområdet er endnu ikke stort, så nedenstående liste er mit bedste bud på en række overordnede punkter, som jeg i artikelserien vil uddybe nærmere.
- Udledninger fra materialer, som følge af effekter af klimaforandringer
f.eks
Stigende temperaturer
– Mere og anderledes afgasning til indeklima
– Stigning i andel af fine partikler i indeklima fra udeluft
Kraftig nedbør og oversvømmelser
– Udvaskning og udslip af kemi
– Opfugtning af materialer med skimmelsvamp til følge
Naturbrande
– Stigning i partikelforurening i udeluft
– Skadelige partikler fra nedbrændte byggerier, infrastruktur og materiel
– Mere brandimprægnering, og dermed større kemisk forbrug
Orkaner
– af midlertidige generatorer vil forurene med CO2, samt af det ressourceforbrug der går til at fremstille dem.
Materialernes egne forandringer som følge af effekterne
Tekniske egenskaber påvirkes som f.eks:
– Ekspansionskoefficient (Materialers evne til at udvide sig eller trække sig sammen)
– Ændring i holdbarhed (Nedbrydelighed eskaleres eller forsinkes, påvirkning fra f.eks direkte sollys, temperaturstigninger, fugt,
udtørring, saltvand mv.)
– Modstandsdygtighed overfor deformation (Stivhed, hårdhed, ubøjelighed mv)
Materialernes egenskaber, som redskab til enten afbødning eller forværring af klimaforandringers effekt
Refleksivitet
– Evne til at mindske varme-ø-effekt
Hygroskopiske evner
– Evne til at optage og afgive fugt, regulere luftfugtighed og indeklima
Vandtæthed
– Kan mindske skader fra oversvømmelser
Termisk masse
– Evne til at optage varme, og dermed forstærke varme-ø-effekt
– Evne til langsomme temperaturændringer, der kan anvendes som temperaturreguleregulering interiørt og indgå i en passivt
kølende løsning.
Porøsitet
– Evne til at absorberer vand/ fugtighed, med øget risiko for skimmelvækst under de rette omstændigheder
Stigende efterspørgsel på ressourcer – som følge af klimaforandringer
– Mere isolering (både til et varmere og koldere klima)
– Mere vandtætning
– Mere materiale til at styrke konstruktioner til solceller, grønne tage og andre øgede lastpåvirkninger
– Mere køling (mere mekanisk anlæg, kølemidler mv)
– Mere solafskærmning
Dette vil sætte store krav til genbrug, genanvendelse, kvalitet, beskaffenhed og meget mere.
Cocktail effekt (Ukontrollerbare eller utilsigtede reaktioner med andre produkters indhold af kemikalier) – Med flere afgasninger af skadelige stoffer, må man forvente en større grad af cocktail-effekt (eller i det mindste andre end de kendte), der igen har store indvirkninger på både indeklima, sundhed og genbrugsmaterialers indhold af skadelig kemi.
Vi har ikke tid eller råd til at begå fejltagelser når der skal vælges materialer, og vi er nødt til at sikre os, at materialerne ikke modarbejder ambitioner om et modstandsdygtigt samfund der fortsat, – og samtidigt – skal holde fokus på at reducere en lang række udledninger, udover drivhusgasser.
