Ensartede og målrettede krav, der følges op på samt sammenlignelige, tilgængelige, digitale materialedata. Det er nogle af de væsentligste hjørnesten i det fremtidige byggeri.Hvis vi skal i mål med at reducere vores udledninger og styrke økosystemerne skal der trækkes i samme retning på en effektiv måde.
Ideen om et materialepas har været en fast del af den grønne omstillings repertoire i mange år. I Regeringens Advisory Board for Circulær Økonomis anbefalinger fra 2017 er materialepas beskrevet som et vigtigt tiltag for at kunne udvikle og opnå cirkulær økonomi. Materialepas indgik også i anbefalingerne fra Regeringens Klimapartnerskaber i 2020 som et nødvendigt tiltag for at nedbringe udledningerne, og man kunne læse om det i Regeringens Nationale Strategi for Bæredygtigt Byggeri. Også i EU taler man om bedre adgang til materialedata, og har udtrykt ønsker om et Digital Product Pass (DPP). Også for byggevarer.
MATERIALEPAS SOM KONCEPT
At materialepas som koncept går igen i som et grundlæggende redskab til byggebranchen er der en række årsager til.
Cirkulær økonomi kræver bla cirkulært byggeri, der udover over at reducere drivhusgasudledningen, skal sikre at der er ressourcer nok til fremtidens byggeri. Cirkulære materiale-kredsløb betyder at færre jomfruelige ressourcer skal udvindes, transporteres og forædles til byggematerialer. Det kan medvirke til, at byggeriets adgang til fremtidige byggematerialer sikres, fordi kendskabet til de cirkulære ressourcers beskaffenhed styrkes og kvaliteten af dem kan bibeholdes.
For et andet vigtigt perspektiv ved materialepas er at det giver et mere helstøbt billede af hvad byggevaren er fremstillet af – ligesom en fødevaredeklaration. De data mangler man i dag, da kun visse produkter er omfattet af krav til sikkerhedsdatablade. De sikkerhedsdatablade, der er til rådighed er ofte fejlbehæftede – faktisk i ca. 75% af dem, ifølge styrpåstofferne.dk. – og indeholder kun data om kemi der er på REACH liste. Det er derfor langt fra altid, at man kan finde ud af hvad et produkt egentlig indeholder, og i takt med at EUs krav strammes til dokumentation bliver det afgørende at kunne deklarere positivt. Og ikke negativt, som det gøres i dag.
Et materialepas leverer den transparens, sporbarhed og dokumentation som vi mangler i dag. Det betyder at der kan træffes bedre og mere informerede valg, der understøtter den cirkulære dagsorden. Det betyder ikke blot lovkrav, men også at bygherrer stiller de rigtige krav. Krav, der genererer en reel omstilling af byggeriet, og som skaber en bedre kvalitet og værdi. Det er samtidig krav der samfundsmæssigt og globalt bidrager til en bæredygtig udvikling.
De første skridt i omstillingen starter med at efterspørge transparens, sporbarhed og dokumentation i form af et materialepas. Så eet af de væsentlige krav bør være til materialepas.
Derfor er der grundlæggende behov er at kende til
- Indholdet og effekt af byggevarene
- Hvor de er i byggerie, og hvor meget der er af dem
- Deres evne til at cirkulere – genbrug, adskillelsesbarhed, genanvendelse, up-cycling etc.
Det er hele grundtanken omkring materialepasset.
