Artiklen er den tredje i serien om Materialer, resiliens og klimaforandringer – et litteraturstudie med reflektioner om overlappene mellem de tre områder. Vinklen er på materialernes egne forandringer som følge af klimaforandringernes effekter, samt hvilke kendte løsninger, der kan afbøde dem.
Idegenerering, læsning og skrivning mv er udført uden brug af AI, fordi jeg lærer mens jeg læser og skriver.
—-
Intet var så godt som lugten af vores gamle Ford Cortina, der havde stået og varmet en hel dag i solen mens vi var på stranden. Med lukkede vinduer så den var herlig lun.
40 år senere har jeg lært, at det jeg sad og nød, hedder sick-car-syndrom. Det er resultatet af Arrhenius’ lov, og et arketypisk eksempel på temperaturinducerede udledninger af flygtige organiske forbindelser (VOC’er) fra plastik- og elastomerkomponenter i bilinteriøret[i]. 1980’erne bestod af ubekymret vinyl, der havde det med at krakelere når man vendte ryggen til.
—-
Klimaforandringernes mere ekstreme vejrforhold påvirker alt omkring os. Ikke kun menneskelig sundhed og komfort, men også materialer og produkter, og dermed vores fysiske hverdag i byggeriet. Atmosfærens gennemsnitlige fugtindhold er steget med cirka 4 % siden 1970’erne. En varmere atmosfære øger fordampningen af fugt, og for hver grad temperaturen stiger kan mættet luft indeholde syv procent mere vanddamp.[ii]
Holdbarheden på materialer og produkter nedsættes, og dermed påvirkes drift, vedligehold og arbejdsmiljø [iii]. Som konsekvens af denne udvikling øges ressourcepresset, fordi materialernes nedbrydningshastighed accelereres.
Nedbrydning af materialer har vi historisk altid har skullet håndtere. Men med accelererede nedbrydningshastigheder må den måde vi anvender materialer og produkter på skulle tilpasses de ændrede forhold, for at sikre både sikkerhed, komfort, økonomi og fremtidige ressourceforsyning, samtidig med at vi fortsat skal mindske udledningerne – både drivhusgasser og kemi.
Klimaforandringerns mange aspekter
Alle materialer, både de mineralske og biogene, påvirkes af klimaforandringerne. Derfor er der også i denne sammenhæng god grund til at udfordre den udbredte antagelse om, at visse grupper af materialer er uforgængelige (sten, beton og mursten) mens andre er sårbare (de biogene).
Armeret beton nedbrydes af f.eks korrosion, der udløses af karbonisering. Den proces starter og udvikler sig som en funktion af temperatur, luftfugtighed og kuldioxid (CO2), og eftersom alle tre forventes at øges, så vil betonprodukter i stigende grad være eksponerede til nedbrydning, fordi karboniseringsprocessen accelereres. Men også mere ekstreme fryse-tø-cyklusser, sulfatangreb og mere erosion af overflader (som følge af kraftig nedbør) er medvirkende til at beton nedbrydes [iv] Og i tillæg forårsager øgede temperaturer højere tørringssvind, og dermed revnedannelse [v]
For hvad angår biogene materialer, så fremmer de stigende fugtighedsniveauer og temperaturer den hurtige multiplikation og spredning af forskellige mikroorganismer, hvor mange kan være skadelige. Klimaforandringerne øger også andelen af levesteder for organismer, der trives i fugtige og varme miljøer (f.eks svampe og alger). De kan nemt sætte sig og formere sig på byggematerialers overflader. Disse organismer udvikler sig i et sådant omfang på træmaterialer (men også sten), at styrke og holdbarhed reduceres. [vi]
Hvad driver nedbrydningen?
I bogen, Environmental factors that influence the deterioration of materials, af A. Moncmanov,2007, introduceres de overordnede koncepter for hvordan materialer påvirkes og nedbrydes. Her er et uddrag (frit oversat):
”Materialer kan forringes af en lang række faktorer, som miljø- og klimamæssige, meteorologiske, biologiske og kemiske i et komplekst samspil. Ser man bort fra fysisk nedbrydning som følge af en påført kraft enten fra katastrofer eller manuelt påført, er det primært (men ikke begrænset til) fugt, temperatur, sollys/ UV, luft og luftbevægelser, tryk, nedbør, kemiske og biologiske angreb. Hastigheden hvorpå det sker afhænger af materialernes iboende egenskaber og de konkrete forhold de udsættes for.” [vii]
Nedbrydning sker, forklarer A. Moncmanov i bogen, som en funktion af miljømæssige, meteorologiske og klimatiske faktorer, og foregår igennem primært fire overordnede mekanismer:
| 1. Erosion | Nedbrydning sker ved, at en væske kontinuerligt bevæger sig over en overflade, og dens partikler flyttes til et andet sted. |
| 2. Forandring af volumen |
Nedbrydning efter udvidelser eller sammentrækninger, og heraf revnedannelse, vridninger o.lign, der – uanset hvad der forårsager dem – er starten på en række nedbrydningsprocesser. Processen er en kombinationen af temperaturer, solindstråling, luftfugtighed, indre tryk i materialets porer og kemisk påvirkning. |
| 3. Kemisk nedbrydning |
Nedbrydning som: ii. Oxidering: iii. Hydrolyse: De kemiske reaktioner, der kan forekomme mellem aflejrede partikler på et materiales overflade, eller anden kemi fra omgivelser, accelereres også af temperatur- og fugtstigning. |
| 4. Biologisk nedbrydning | Nedbrydning i form af angreb på materialer, forårsaget af f.eks enzymer, bakterier, svampe, planter og skadedyr i kombination med de øvrige processer. |
Tabel 1: Oversigt over miljømæssige nedbrydningsprocesser af Anna-Mette Monnelly, baseret på Environmental factors that influence the deterioration of materials, af A. Moncmanov, 2007.
De meteorologiske faktorer, der omtales hos A. Moncmanov, er temperatur og hastigheden af temperaturudsving, solstråling, luftfugtighed, nedbør, vindhastighed og vindretning. De påvirker processerne for transport, transformation, spredning og aflejring af emissioner fra kilder og kan således skade materialer.
Klima er vejr over tid, og defineres som et sæt meteorologiske variabler, der kendetegner et område eller region i en defineret periode. Når klimaet forandres så er det et udtryk for, at vejret ændrer sig markant og mere ekstremt, og således skaber påvirkninger vi endnu ikke har erfaringer med.[viii]
Et eksempel er temperaturstigninger, der accelererer kemiske ændringer i materialers overflader, foruden mekaniske belastning, udtørring, afskalning, slid, og revnedannelse. Alt sammen noget der skader de mange tusinde produkter og materialer, som udgør rammerne for vores hverdag.
Hvad siger loven?
Overfladebehandling er opfundet til formålet, tænker man hurtigt. Det plejer at virke.
Men overfladebehandlinger nedbrydes også hurtigere.
Temperatur er en nøglefaktor i alle disse processer. Ifølge Arrhenius’ lov stiger nedbrydningshastigheden eksponentielt med stigende temperatur– med en typisk aktiveringsenergi på 50 kJ/mol for plastisk nedbrydning, fordobler hver 10 graders temperaturstigning nedbrydningshastigheden[ix]
En anden faktor er, at det jordnære ozon accelererer nedbrydningen af syntestiske, organiske materialer. Altså netop den slags beskyttende overflader, der anvendes til beton, træ, sten og metaller [x]
Årsagen er den stigende luftforurening som følge af intensiveret industrialisering og forbrug, temperaturstigninger og mere luftfugtighed. Med den udvikling forøges mængden af jordnær ozon, der dannes ved at stærkt forurenet luft og solens UV-lys reagerer med hinanden, primært under varme himmelstrøg. Ozon er sundhedsskadelig og føres med vejrsystemerne rundt på kloden, hvor den fordeler sig og reagerer med de overflader den eksponeres til. Reaktionen er en proces, hvor bla formaldehyd fraspaltes.[xi]
Så jo mere højere luftforurening, jo mere ozon, jo mere fraspaltning af skadelige substanser, og jo flere påvirkede overflader. Og jo dårlige indeklima, og faktisk også udeklima, fordi den forurende luft ventileres ud.[xii]
Plastik, de kemiske blandinger og deres værste fjende
Over 13.000 kemikalier er forbundet med plastik og produktionen heraf, og blandt dem er mindst 3.200 blevet identificeret som skadelige på grund af deres farlige egenskaber. [xiii]
De kemikalier tilsættes plastik eller indgår i produkter (bla til byggebranchen) som smøremidler, flammehæmmere, blødgørere, antioxidanter, farvestoffer og UV-/varmestabilisatorer[xiv]. Ud over at de er stærkt skadelige i produktionen så udledes de og skader de økosystemer og menneskers sundhed i hele plastikkens livscyklus.
Men også udvaskningen og afgivelsen af disse mange skadelige stoffer til luft, jord og vand accelereres yderligere når temperaturen stiger[xv].
Plast og gummi, der er fossilt fremstillede polymerer, er særligt følsomme over for temperatur- og fugtighedsudsving. Og når temperaturen stiger så udvider polymererne sig. Plasttyper som polyethylen, polypropylen og PVC kan opleve et fald i stivhed på over 20% ved en stigning i temperaturen fra 23-24°C til 40 °C.[xvi] [xvii]
Fugt i kombination med stigende temperaturer øger også udledningerne fra biopolymerer, polyamider og polyestere. I visse materialetyper opfører vand sig som en kraftig “blødgører”, hvilket fører til et blødere og svagere materiale. Vandoptagelse kan også øge risikoen for nedbrydning gennem hydrolyse.[xviii] (Se punkt 3, tabel 1)
Og så er der selvfølgelig PFAS….Selvom PFAS generelt betragtes som ikke-flygtige, viser forskning, at nogle kortkædede PFAS såkaldte pre-cursors, afgasser og fordamper, især under høje temperaturer. Derfra kan de flytte sig over lange afstande og sprede sig med nedbør.[xix] Mere om PFAS og klimaforandringer i en senere artikel.
Fuger er en hyppigt anvendt kemisk blanding i byggebranchen, og er afgørende for mange byggevarers funktion og holdbarhed.[xx] Fuger svækkes af sammentrækning og udvidelse, som følge af mere ekstreme temperaturudsving. Heraf vil der opstå revner, der efterfølgende svækker det samlede produkt og dets montering, f.eks i klimaskærmen.
På den måde har de kemiske produkters sårbarhed indvirkning på de byggevarer som de indgår i et system med, og bliver derfor det svage led i kæden.
Konkrete eksempler fra byggebranchen
Litteratursøgningen har vist at ikke kun de kemiske produkter er det svage led i kæden, for alle materialetyper påvirkes negativt af klimaforandringerne.
Betonarmeret byggeri er det mest dominerende i Danmark, og udgør en uforholdsmæssig stor del af vores bygningsmasse. Med en global temperaturstigning på 2 °C vil korrosionshastigheden stige med op til 15% og kunne udgøre en risiko for virkelig mange kvadratmeter[xxi]
I tråd med det, konkluderer Saha og Eckelman, 2014 [xxii] at ”for omkring 60 % af de eksisterende betonarmerede bygninger i Boston vil karbonatiseringens indtrængningsdybde nå armeringsniveauet inden 2050 og bygningernes levetid vil være reduceret med 26 år inden udgangen 2100. I Europa er finske bygninger blevet undersøgt af Köliö et al. (2014) og Pakkala et al. (2019). De fandt, at korrosionshastigheden om vinteren i kystregionen forventes at stige med 200 % for facaderne mod syd (i RCP8.5-scenariet)”.[xxiii]
Det er altså ikke kun Sydeuropa, der vil opleve konsekvenserne af det mere ekstreme vejr. I Danmark og resten af Norden har det også store påvrkninger – vi kan bare ikke med det blotte øje i realtid se hvad det betyder i vores klima, men vi kan opleve det igennem vores materialers accelererede nedbrydning.
Athauda et al, 2023 [xxiv] har undersøgt hvordan en række facadematerialer nedbrydes af klimaforandringerne. Og det har en lang række andre forskere også. I figur 1 i slutningen af artiklen, efter litteraturhenvisningerne, fremgår det at de mest anvendte materialer i byggebranchen udsættes for en lang række af klimaforandringernes effekter.
Når alle typer produkter påvirkes så har det naturligvis også en afgørende betydning for bygningerne som helhed. Den accelererende nedbrydning reducerer vores bygningers levetid, og både på den korte og den lange bane øger det presset på ressourcer, miljø og økonomi.
Vedligehold og sociale påvirkninger
Det har været svært at finde tal for hvad materialers og produkters accelererede nedbrydning har af økonomiske konsekvenser for drift og vedligehold.
De økonomiske belastninger som følge af klimaforandringerne har i Danmark primært været estimeret for skadesudbedring. I rapporten ” Økonomiske konsekvenser af oversvømmelser” (Halsnæs et al, DTU, 2024)fremgår følgende vurdering:
”Hvis vi alene ser på udgifterne til dækning af skadesomkostninger ved oversvømmelse af bygninger i form af boliger, sommerhuse og erhvervsbygninger baseret på skadesstatistik fra tidligere oversvømmelser, så vil omkostningerne i de næste 100 år kunne løbe op i omkring 359 mia. kr. regnet tilbage til dagens værdi.[xxv] ”(Baseret på SSP2-4.5 klima scenarie, som svarer til globale gennemsnitlige temperaturændringer på omkring 3 °C i år 2100.)
Men de tal dækker kun skadesudbedring som følge af oversvømmelser, og siger ikke noget om påvirkning af de løbende vedligeholdelsesudgifter som følge af en vifte af påvirkninger.
Så derfor har jeg søgt informationer i andre europæiske lande. I UK vurderer Alzahrani et al., 2016 [xxvi]. at de økonomiske, årlige tab fra bygningsvedligeholdelse forårsaget af klimaændringer at være ca 5,5 milliarder euro.
Og i Norge anslås at en stigning i det årlige vedligeholdelsesbehov, som følge af klimaforandringernes effekter, vil koste mellem 417 og 925 millioner euro i perioden 2070-2100. [xxvii]. (Tal fra 2010.)
Så med fremskrivninger og tilpasning til de nuværende prisforhold er det rimeligt at forvente betragtelige økonomiske byrder også i Danmark.
I FM organisationerne vil det fremadrettet være vigtigt med fokus på omlæggelse af drift og vedligehold, der tager højde for de accelererede nedbrydningsprocesser – ikke mindst i forhold til arbejdsmiljø. Her kan de udførende i forbindelse med vedligeholdelse af facader være eksponeret til defekte eller nedbrudte facadematerialer og derfor skal der være opmærksomhed på nye typer af nedbrud som kan skabe et usikkert arbejdsmiljø[xxviii]
Hvad kan man gøre ved det?
De accelererede nedbrydningsprocesser kan vi ikke stoppe, men udover erkendelsen af problemet er der en række mulige kendte løsninger som kan afbøde og forsinke nedbrydningen.
- Risikovurdering og identificering af hvilke materialer, produkter og bygningsdele, der er udsatte
- Den billigste og mest effektfulde: Plant træer, vegetation og skab læbælter, fordi begrønning har både en nedkølende og luftrensende effekt, samt skaber livsglæde, skygge og habitater for mange forskellige dyr. Træer og buske nedsætter vindhastigheden, skaber læ og dermed mindsker det vind og vands effekt på facadematerialer.
- Facadematerialer kan beskyttes med større tagudhæng. Det vil naturligvis medføre et større materialeforbrug, og er endnu et af de mange dilemmaer som bæredygtighed fører med sig.
- Arkitektonisk genfortolkning af vindues-og facade skodder og lamelsystemer vil også beskytte materialerne, og samtidig nedbringe overophedning, og dermed kølebehovet.
- Aktive og informerede materialevalg i forbindelse med renoveringer, transformationer og nybyg. Ikke mindst i forhold til indbygningsrækkefølger og byggevarernes holdbarhed.
- Facility Management:
-
- Strategisk vedligehold hvor robusthed og tilpasning er centralt, og orienteret mod en proaktiv og forebyggende tilgang.
- Gennemgang og tilretning af vedligeholdelsesplaner. F.eks ekstra fokus på fuger og revnedannelse.
- Tilsyn af klimaskærmens kritiske bygningsdele med fokus på accelererende nedbrydningshastigheder, indbyrdes afhængigheder og produkters varierende levetider.
-
- …og mange mange flere.
Stadig intet nyt under solen.
Nedbrydning af materialer er ikke et nyt fagområde eller et ukendt land for leverandører og byggebranchen. Det har været en kendt præmis i hele menneskehedens historie.
Men hastigheden hvormed det sker og de indbyrdes afhængigheder er en kompleksitet vi skal arbejde med og tage hensyn til.
Særligt hyppigheden af ekstreme temperaturer, temperatursudsving og intensiverede fugtforhold, påvirker materialer og produkter på en række områder, der har betydning for deres holdbarhed, og modstandsdygtighed – og dermed de sammenhænge de kan indgå i den nye klimavirkelighed[xxix]
Det er et stort problem at vi ikke kan passe på de ressourcer som vores samfund er så afhængige af, og som nu også geopolitisk vil belaste vores sikkerhed. Det bør være et aspekt af tilpasningsindsatsen, at vi også har fokus på materialer som en del af vores kritiske infrastruktur.
Alle i byggeriets værdikæde vil derfor opleve ændrede krav– fra de tidligste tanker hos investorer og bygherrer, specificering, arbejdsbeskrivelser – til driftsorganisationernes planlægning af drift og vedligehold. Og også her kan vi anvende en kendt løsning: Tidlig inddragelse af alle fagligheder i et tæt, integreret samarbejde.
Litteraturhenvisninger:
[i] United Nations Environment Programme and Secretariat of the Basel, Rotterdam and Stockholm Conventions (2023). Chemicals in Plastics: A Technical Report. Geneva. https:// www.unep.org/resources/report/chemicals-plastics-technical-report.
[ii] Coumou, D. & Rahmstorf, S. A decade of weather extremes. Nat. Clim. Change 2, 491–496 (2012)
[iii] Nijland, T.G.; Adan, O.C.G.; Van Hees, R.P.J.; van Etten, B.D. Evaluation of the Effects of Expected Climate Change on the Durability of Building Materials with Suggestions for Adaptation. Heron 2009, 54, 37–48.
[iv] Dimova, S., Polo López, C.S., Sousa, M.L., Rianna, G., Bastidas-Arteaga, E., Nogal, M., Gervásio, H., Martorana, E., Reder, A., Athanasopoulou, A. Impact of climate change on the corrosion of the European reinforced concrete building stock; ISSN 1831-9424¸ The Joint Research Centre (JRC)/ European Commission (2024)
[v] Athauda; Asmone; Conejos: Climate Change Impacts on Facade Building Materials: A Qualitative Study, Sustainability 2023, 15, 7893 https://www.mdpi.com/2071-1050/15/10/7893#B20-sustainability-15-07893
[vi] R. A. Blanchette, T. Nilsson, G. Daniel, & A. Abad, Biological degradation of wood. In R. M. Rowell & R. J. Barbour, Advances in Chemistry Series, 225, 141–174 (1990)
[vii] A. Moncmanov´a, Environmental factors that influence the deterioration of materials, in: Enviromental Deterioration of Materials, 2007. (fra side 7) https://books.google.dk/books?hl=da&lr=&id=9TCiyUfolawC&oi=fnd&pg=PA1&dq=Environmental+factors+that+influence+the+deterioration+of+materials&ots=F5GbEDvzYw&sig=dCobF-IuRxjRHlm5aZ2mn3JdQI0&redir_esc=y#v=onepage&q&f=false
[viii] Frost, E. D., Havelund, L. W., Kloppenborg, M., Jensen, R. S., & Rasmussen, T. V. (2014). Klimatilpasning af ældre almene etagebebyggelser: en vejledning. KAB.
[ix] Singh B, Sharma N. Mechanistic implications of plastic degradation. Polym. Degrad. Stab. 2008;93:561–584. doi: 10.1016/j.polymdegradstab.2007.11.008. [DOI] [Google Scholar]
[x] A. Moncmanov´a, Environmental factors that influence the deterioration of materials, in: Enviromental Deterioration of Materials, 2007. (s.6) https://books.google.dk/books?hl=da&lr=&id=9TCiyUfolawC&oi=fnd&pg=PA1&dq=Environmental+factors+that+influence+the+deterioration+of+materials&ots=F5GbEDvzYw&sig=dCobF-IuRxjRHlm5aZ2mn3JdQI0&redir_esc=y#v=onepage&q&f=false
[xi] Danmarks Metrologisk Institut (DMI) hjemmeside
[xii] Nicholas J Nassikas et al, Indoor Air Sources of Outdoor Air Pollution: Health Consequences, Policy, and Recommendations, Ann Am Thorac Soc 2024 Mar;21(3):365-376. doi: 10.1513/AnnalsATS.202312-1067ST. https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/38426826/
[xiii] United Nations Environment Programme and Secretariat of the Basel, Rotterdam and Stockholm Conventions (2023). Chemicals in Plastics: A Technical Report. Geneva. https:// www.unep.org/resources/report/chemicals-plastics-technical-report.
[xiv] Wei X-F, Linde E, Hedenqvist MS. Plasticiser loss from plastic or rubber products through diffusion and evaporation. npj Mater. Degrad. 2019;3:18. doi: 10.1038/s41529-019-0080-7. [DOI] [Google Scholar]
[xv] Wei, X.-F., Linde, E. & Hedenqvist, M. S. Plasticiser loss from plastic or rubber products through diffusion and evaporation. npj Mater. Degrad. 3, 18 (2019).
[xvi] 0.Amorim FC, Souza JFB, da Costa Mattos HS, Reis JML. Temperature effect on the tensile properties of unplasticized polyvinyl chloride. SPE Polym. 2022;3:99–104. doi: 10.1002/pls2.10067. [DOI] [Google Scholar]
[xvii] 11.Momanyi J, Herzog M, Muchiri P. Analysis of thermomechanical properties of selected class of recycled thermoplastic materials based on their applications. Recycling. 2019;4:33. doi: 10.3390/recycling4030033. [DOI] [Google Scholar]
[xviii] Plastic pollution amplified by a warming climate
Xin-Feng Wei, Wei Yang & Mikael S. Hedenqvist Nature Communications volume 15, Article number: 2052 (2024) https://www.nature.com/articles/s41467-024-46127-9
[xix] https://www.pfas-water.co.uk/how-climate-change-influences-the-spread-of-pfas-in-water-sources/
[xx] Athauda; Asmone; Conejos: Climate Change Impacts on Facade Building Materials: A Qualitative Study, Sustainability 2023, 15, 7893 https://www.mdpi.com/2071-1050/15/10/7893#B20-sustainability-15-07893
[xxi] Stewart et al, 2011. Climate change impact and risks of concrete infrastructure deterioration
[xxii] Mithun Saha, Matthew J. Eckelman, Urban scale mapping of concrete degradation from projected climate change; Urban Climate Volume 9, September 2014, Pages 101-114
; https://www.sciencedirect.com/science/article/abs/pii/S2212095514000546?via%3Dihub
[xxiii] Dimova, S., Polo López, C.S., Sousa, M.L., Rianna, G., Bastidas-Arteaga, E., Nogal, M., Gervásio, H., Martorana, E., Reder, A., Athanasopoulou, A. Impact of climate change on the corrosion of the European reinforced concrete building stock; ISSN 1831-9424¸ The Joint Research Centre (JRC)/ European Commission (2024)
[xxiv] Athauda; Asmone; Conejos: Climate Change Impacts on Facade Building Materials: A Qualitative Study, Sustainability 2023, 15, 7893 https://www.mdpi.com/2071-1050/15/10/7893#B20-sustainability-15-07893
[xxv] Halsnæs et al: Økonomiske konsekvenser af oversvømmelser Nationale skadesberegninger og vurdering af behov for klimatilpasning, DTU, Institut for Ledelse, Teknologi og Økonomi, 2024
[xxvi] Alzahrani, A., Boussabaine, H., & Almarri, K. (2018). Emerging financial risks from climate changes on building assets in the UK. Facilities, 36(9/10), 460-475. DOI: https://doi.org/10.1108/F-05-2017-0054
[xxvii] NOU10. Adapting to a changing climate – Norway’s vulnerability and the need to adapt to the impacts of climate change (in Norwegian). Official Norwegian Reports NOU 2010:10; 2010
[xxviii] Athauda; Asmone; Conejos: Climate Change Impacts on Facade Building Materials: A Qualitative Study, Sustainability 2023, 15, 7893 https://www.mdpi.com/2071-1050/15/10/7893#B20-sustainability-15-07893
[xxix] Smith, J.R.; Patel, M.K.; Lee, S.J. Impact of climate change on building materials: A review. Constr. Build. Mater. 2019, 212, 1016–1026.
Figur 1: Materialeskema udarbejdet af Anna-Mette Monnelly. Bemærk venligst, at skemaet ikke er uddybende, og er for overskuelighedens skyld forenklet. Der er i skemaet ikke indikeret hvor materialet befinder sig – hverken i et byggeri eller geografisk.
Litteraturhenvisninger - figur 1
