Fund af PFAS i en række byggematerialer giver et billede af hvor udbredt brugen af disse Forever Chemicals er, og hvor umuligt det er at screene for dem – både i jomfruelige produkter og i de cirkulerede – med det begrænsede datagrundlag byggebranchen har til rådighed i dag.
Teknologisk Institut har undersøgt 4 bygninger, og fundet PFAS i de udtagne prøver, men modsat PFAS indhold i jord, findes der ingen grænseværdier for byggematerialer.
”De ti prøver er også blevet analyseret i forhold til tilgængelige analysepakker på 33 konkrete PFAS-stoffer. For 22 PFAS-stoffer fandt eksperterne koncentrationer fra 0,55-1,25 mg/kg, hvilket overskrider jordkvalitetskriteriet for de 22 stoffer på 0,400 mg/kg. Måles der på yderligere 11 stoffer er koncentrationerne meget højere på 10-50mg/kg. Men for disse 33 PFAS-stoffer findes der ikke en samlet grænseværdi på nuværende tidspunkt.” skriver Kathrine Hauge Smidt i denne artikel: https://avisen.nu/akut-brug-for-viden-om-pfas-i-byggematerialer/
Det er et stort problem, at der ikke findes en grænseværdi for byggevarer. Og det er en katastrofe, at der er overhovedet er et indhold af PFAS i vores byggeri. Danmark er gået foran EU og har strammet grænseværdier for indholdet af en række PFAS stoffer i drikkevand til maksimalt 2 nanogram/ liter (for summen af PFAS-stofferne PFOA, PFOS, PFNA og PFHxS). (https://mst.dk/service/nyheder/nyhedsarkiv/2021/jun/skaerpede-krav-til-pfas-stoffer-i-drikkevand/).
Arbejdet med at kunne identificere stofferne i byggeriets processer skal lettes så vi kan være fælles om arbejdsbyrden.
Både fortidens og nutidens synder på kortet
I februar 2023 offentliggjorde det franske nyhedsmagasin, Le Monde, sammen med en række partnere, en kortlægning over både fund og mistanke om fund af PFAS i Europa. Samarbejdet, The Forever Pollution Projekt, har indsamlet datapunkter og skabt et kort over såkaldt Evig Forurening. (https://www.lemonde.fr/en/les-decodeurs/article/2023/02/23/revealed-the-massive-contamination-of-europe-by-pfas-forever-chemicals_6016906_8.html) (https://foreverpollution.eu/maps-and-data/maps/)
Datapunkterne omfatter over 17.000 fund af PFAS, som defineres som steder med indhold over 10 nanogram/liter. Ud af de 17.000 fund, er der 2100 hot-spots, hvor niveauerne er over 100 nanogram/liter.
Kortlægningen viser et skræmmende billede af udbredelsen af PFAS, og giver en foruroligende bekymring for hvordan vores civilisation er udfordret i den nederste og mest fundamentale del af behovspyramiden. Den, der handler om de fysiske behov, såsom mad, drikke og fysisk balance.
Lovgivning er nødvendig
EU har tidligere forsøgt at lovgive mod brug af PFAS men måtte opgive efter pres fra industrien. (https://www.theguardian.com/environment/2023/jul/11/eu-to-drop-ban-of-hazardous-chemicals-after-industry-pressure). Derved fastholdes de grænseværdier, vedtaget i 2020 i The European Water Framework Directive : 100 nanogram/liter for den samlede mængde PFAS stoffer “of concern” og 500 nanogram/liter for den totale mængde PFAS. Direktivet træder i kraft i 2026 (!) men med den nuværende forskning inden for området og viden om de mange tusind PFAS fund er de vedtagne grænseværdier ikke tidssvarende og bør strammes markant. Ideelt set til en nul-tolerance.
Den vej er man gået i flere stater i USA. Maine var den første stat i verden til at forbyde brugen af PFAS, og har dermed påbegyndt det svære arbejde med implementeringen af en nul-tolerance. Flere amerikanske stater har fulgt deres eksempel, f.eks New York og Californien (https://news.bloomberglaw.com/environment-and-energy/pfas-bans-restrictions-go-into-effect-in-states-as-year-begins)
Behovet for at processen genoptages I EU er større en nogensinde før, og kan måske hjælpes på vej af anden lovgivning som f.eks EU’s Taksonomi og CSRD. Her forbindes sektorerne i højere grad, og fordrer samarbejder på tværs så data kan udveksles op og ned i forsyningskæderne.
Det betyder dog langtfra, at bedre og mere konkret lovgivning ikke skal vedtages – det er stærkt nødvendigt.
Parallelt med lovgivning er virksomheder også ansvarlige
PFAS findes både i mad og drikkevarer. Ikke blot afgivet fra emballage men også i f.eks flaskevand hos en global fødevareproducent, der i forvejen har et urimeligt stort aftryk på både emissioner, affald, vand. (se links for neden), og lokale samfunds sociale forhold.
Cocktail-effekten fra de mange kilder – alene fra fødevarer og byggeprodukter – er langtfra afdækket, selv om forskere i årevis har haft begrundede mistanker på f.eks det endokrine system. Det har bla. een af Danmarks dygtigste forskere, Professor Philippe Grandjean m. fl. undersøgt i en række publikationer (https://portal.findresearcher.sdu.dk/da/publications/life-course-exposure-to-perfluoroalkyl-substances-in-relation-to-)
Mens vi venter på lovgiverne må leverandørerne – i alle brancher – være mere omhyggelige med deres produkter, og udvælgelsen af samarbejdspartnere.
Baggrundsforurening er en udfordring, men det kan til dels afhjælpes ved at man som producent og leverandør – af alle produkter – har data om sine produkter i hele deres livscyklus. Herunder indhold, påvirkning fra tilblivelsesproces, emballage, affald mv. De data skal anvendes til at skabe både en bedre forståelse af effekter og kvalitetssikring af egne produkter, samt transparens og sporbarhed i forsyningskæderne.
Links:
https://www.globaldata.com/data-insights/consumer/total-water-withdrawal-by-top-food-companies-2096303/) https://www.globaldata.com/data-insights/consumer/total-ghg-emissions-by-top-food-companies-2096302/
https://www.globaldata.com/data-insights/consumer/waste-generation-in-top-food-companies-2096301/
